Flyskræk kostede ham kvinden han elskede

Hypnose mod flyskræk

Flyskræk forhindrede Brian i at gifte sig med den kvinde, han elskede

Nogle historier er så gribende, at jeg husker dem for altid. Således husker jeg stadig denne historie om Brian, der havde flyskræk. Angst stjæler vores frihed til at leve livet, sådan som vi gerne vil. Jeg vil gerne fortælle dig historien om Brian, hvis angst kostede ham den kvinde, han skulle have været gift med. Historien er sand, men navnene er ændret.

Kærligheden blomstrede i Asien

Brian elskede at rejse, og derfor var det et naturligt valg at studere på et universitet i Asien. På studiet forelskede han sig i en japansk kvinde, Eva, og friede til hende. Da semestret var ovre, fløj de sammen til Danmark, hvor planen var, at hun skulle møde hans familie. Derefter ville de flyve tilbage til Asien, hvor han skulle møde hendes familie så de kunne planlægge deres forestående bryllup.

En voldsom flyvetur

Men flyveturen hjem til Danmark blev skæbnesvanger, for flyet kom i voldsom turbulens. Brian, som førhen var så glad for at flyve, steg nu ud af flyet med en uhelbredelig flyskræk. Da parret skulle flyve videre til Asien, måtte han kapitulere og lade sin forlovede flyve alene. De mange 1000 kr. flyrejsen havde kostet, var tabt, men endnu værre var den skuffelse, som de begge stod tilbage med.

I årene efter brugte Brian over 40.000 kr på behandling ved to forskellige psykologer. Han købte flere gange flybiletter, som han aldrig fik brugt, for hver gang han stod i lufthavnen, tog angsten over, og han kom aldrig ombord på flyet. Til sidst brød Eva forlovelsen, og Brian måtte indse, at angsten havde ændret kursen i hans liv.

Brian rejste ikke mere, grundet hans flyskræk, men han fortalte ofte om sit liv i Asien. En dag fik han en ny ven, Jesper, som ikke kendte til hans flyskræk. Jesper ville også gerne se Asien, og planer om en fælles rejse nærmede sig hastigt. Brian var i klemme, han havde ikke fortalt sin Jesper om sin flyskræk. Da han opsøgte mig i min hypnoseklinik, var der kun fire dage, til de skulle mødes for at købe deres flybilletter, og kun få uger til de skulle flyve.

Hypnose kurerede Brians flyskræk

Brian fik udskudt datoen for køb med et par dage, og nåede at få tre hypnosebehandlinger inden de købte billetterne. I ugerne op til rejsen mærkede han intet til sin flyskræk, han sov godt om natten og glædede sig til rejsen. Han havde en større tryghed ved den forestående rejse, men han valgte alligevel at komme til et par hypnosebehandlinger mere, inden rejsen. Han ville nemlig ikke skuffe sin ven Jesper, som han engang havde skuffet Eva.

Da rejsedagen kom, var Brian rolig. Han havde sovet godt og steg denne gang ind i flyet uden problemer. På turen opstod der faktisk lidt turbulens, men Brian forblev rolig, glad og tryg hele vejen til Japan. Du kan nok forestille dig, hvilken sejr det var, da han igen satte sine ben i Japan, få 100 km fra Evas hjemby. Jeg er en håbløs romantiker, og jeg ved ikke, om Brian og Eva nogensinde fandt sammen igen, men jeg brugte i hvert fald et par sommeraftener på at fantasere om den romantiske genforening, som jeg havde gjort mulig for dem.

Hypnosen fjernede Brians angst for at flyve og gav ham frihed til at leve det liv han ønskede.

Prøv Mettes Hypnoser 0 kr